Alunrod – Melting Fire

Heuchera x hybrida
Meget dekorativ bladplante med intenst blodrøde, krusede blade i tætte, lave buske. Små, klokkeformede, cremehvide blomster svæver over bladene på lange, slanke stængler. Populær i efterårsbeplantninger, men pryder også i sig selv i blomsterbede og krukker hele sommeren.

Information

  • Livscyklus Flerårig
  • Såtid Januar til Marts og September til November
  • Høst/blomstring Juni til August
  • Højde 40 cm
  • Vinterdyrkning Nej
  • Frøbank Ja

Kommentar

Dyrkning

Forkultiveres indendørs i frøjord. Let voksende. Fugt jorden inden såning og tryk kun let frøene ned på overfladen. Dæk med klar plast forsynet med lufthuller. Sættes lyst og køligt efter spiring. Vædes godt igennem og plantes ud, når risikoen for frost er overstået. Kan også sås september-november udendørs i potter eller på friland beregnet til drivning.