Capsicum chinense
Masser af små, højrøde, dråbeformede frugter, ca. 2 cm store, på buskede planter. Sorten kommer oprindeligt fra Brasilien og navnet, som betyder “lille næb”, relaterer sig til frugtens størrelse og form. Relativt mild med en tydelig citrusnote i smagen. Fremragende syltevariant, men også god brugt frisk i madlavningen. 500-1000 Scoville.
Forkultiveres indendørs i såjord. Lysspirende. Fugt jorden inden såning og tryk let frøene ned på overfladen. Dæk med klar plastik eller lignende, forsynet med lufthuller. Sørg for god ventilation. Sås ved 20-25 grader, placeres lyst og noget køligere efter spiring. Plantes ud efter afhærdning, når risikoen for frost er ovre. Til varme udearealer, drivhus eller lignende.