Brassica oleracea (Sabellica-gr.) – Kulturarv. Fra 1863. Mørkegrønne, tæt krøllede blade af fremragende kvalitet. Velsmagende og kuldebestandig. Bruges frisk eller tilberedt og som pynt.
Grønkål er blandt de tidligst dyrkede grønsager i Norden. Grønkål er meget rig på vitaminer og mineraler og da de fleste sorter samtidig er vinterhårdføre, er det en af de vigtigste vintergrønsager.
Grønkål – mange sorter
Grønkål, Brassica oleracea convar. acephala var. sabellica, er ikke kun den grønne, krusede kål, som traditionelt dyrkes i danske køkkenhaver. Der findes også sorter med helt rødlilla blade, som kaldes purpurkål, og palmekål med mørk blågrønne og buklede blade. Nogle sorter har meget krusede blade, mens f.eks. ‘Red Russian’ har glatte blade med lilla bladstilke.
De forskellige sorter har desuden meget forskellig stammehøjde. Der er lave sorter, som kun bliver 30–50 cm høje, halvhøje sorter på 50–90 cm og høje sorter. Der findes endda en gammel sort, ‘Ostfriesische Palme’, som kan bliver op til 1,8 meter høj, hvor de nederste blade bruges som dyrefoder, og de øverste til spisebrug. Det er måske den, som kan ses på gamle tegninger brugt som juletræ.
Hvis man vil være sikker på at kunne høste grønkål hele vinteren, er det vigtigt at vælge en sort, som er helt vinterhårdfør.
Dyrkning af grønkål
Man kan dyrke grønkål på alle slags jorde, men får de største planter og udbytter på næringsrige jorde, som holder godt på vandet. Det er vigtigt, at der er tilstrækkelig med fosfor og kalium, da det ellers kan være årsag til gule blade nederst, som falder af. Kål foretrækker en jord med en pH-værdi på omkring 7.
Grønkål kan gødes ved at tilføre kompost i foråret og jorddække med halvt omsat kompost, som dels kan holde på jordens fugtighed og dels kan gøde løbende, efterhånden som komposten nedbrydes, og næringssaltene bliver tilgængelige. Grønkål vokser langt ud på efteråret, og selv i milde perioder i vinterhalvåret, er der tilvækst af nye småblade.
Grønkål anbringes i sædskiftet sammen med de andre medlemmer af kålfamilien, og det er vigtigt at overholde minimum 4 års dyrkningspause (helst 6 år), inden der igen dyrkes kål på et bed, da man ellers kan opformere kålbrok, som kan umuliggøre dyrkning af kål på jorden i mange år.
Grønkål kan sås direkte fra sidst i april eller plantes ud som forkultiverede planter fra maj. Afstanden i rækken og melllem rækkerne skal være ca. 50 cm.
Kållarver
Grønkål og purpurkål
Høje purpurkål og en mellemhøj grønkålssort med friskgrønne blade og en løs vækst. Pometet 2002. Foto: Karna Maj
Grønkål angribes som andre arter i kålfamilien af kålsommerfuglenes larver. Nogle år kan angrebet være så voldsomt, at planterne næsten afløves, hvis man ikke griber ind. Det gode ved grønkål er, at selv om kållarverne spiser en stor del af bladene, vil der altid nå at komme en del nye i løbet af efteråret.
Man kan forebygge angreb ved at overdække grønkålene med forskellige slags net eller fiberdug fra først i juli. På grønkål er det dog ret let at pille kållarver af nogle gange om ugen og på den måde begrænse skaderne.
Hvis man har mange grønkål, så det synes uoverkommeligt at fjerne larverne ved indsamling, kan man bruge bakteriepræparatet Baccilius thurigiensis, som får larverne til at miste ædelysten, hvorefter de dør i løbet af nogle dage. Da kålsommerfuglene hele tiden lægger nye æg, skal behandlingen gentages med jævne mellemrum.
Grønkål som anden afgrøde
Man kan også så eller udplante senere, f.eks. efter de tidlige kartofler. Jo senere man planter, jo mindre når grønkålsplanterne selvfølgelig at blive, men man kan så bruge en mindre planteafstand. For at få en rimelig plantestørrelse, bør man dog ikke udplante senere end 1. juli.
‘Red Russian’ har den korteste udviklingstid, så den kan bruges til sen såning i juli–august. Den har en mild smag og kan bruges i salatskålen i småbladsstadiet i efteråret
