Brassica juncea – Bao Sin er en sennepskål, der danner et mindre kålhoved, modsat de mest kendte sennepskål på det europæiske marked. Udover Kaisoi, kaldes den Haam choy. Den udvikler ekstra tykke og brede stilke og blade, som derved danner et hoved og gør den kompakt. De tykke stilke gør den populær på det asiatiske marked.
I Asien anvendes den ofte lynstegt med ingefær og soya, som fyld i dumplings eller fermenteret.
Den er fuldstændig ukendt på det europæiske marked, så test den sammen med os.
Bladsennep er i familie med den art, som dyrkes til frø og bruges til fremstilling af sennep. Men hos sareptasennep er det bladene, som er det interessante.
De har en mere eller mindre udpræget smag af peber, hvor stærk smagen er, afhænger af plantens udvikling. Den stærkeste smag er i blade, hvor planten er ved at gå i stok.
Bladsennep hører til de orientalske bladgrønsager, og i Kina og Japam bruges den overvejende i varme retter, f.eks. wokretter og supper. Man kan bruge både blade og stilk. Men bladene er også fine i salater, som de tilfører lidt skaphed med pebersmagen.
Bladsennep – typer og sorter
Bladsennep er ret ny i de danske køkkenhaver og dyrkes ikke ret meget i forhold til f.eks. rucola, som også har blade med en lidt skarp smag.
Bladsennep, Brassica juncea, kaldes ofte blot for sennep. Der findes en utrolig mængde af typer og sorter i Kina og Japan, men kun få sorter har fundet vej til vore haver.
Bladsennep er som andre bladgrønsager af kålfamilien en hurtigudviklende plante. De mange typer og sorter vokser godt i varme og fugtige omgivelser i det sydvestlige Kina, men mange trives også forbavsende godt under køligere forhold og tåler endda en del frostgrader, og det er normalt disse, som dyrkes i Danmark. Bladsennep mistrives ved vandmangel.
I Danmark dyrkes Bladsennep som meget tidlig afgrøde i foråret og sen afgrøde i sensommer og efterår. Sår man Bladsennep i det tidlige forår, går de fleste sorter hurtigt i blomst og når ikke at give ret mange blade. Sår man Bladsennep i eftersommeren, fortsætter den væksten langt ud på efteråret, og ofte overlever planten vinteren og sætter et nyt hold blade i foråret for at gå i blomst, når det bliver varmere og dagene længere. Den er bedst egnet til til efterårsdyrkning med såning fra 15. juli og frem til først i september. Den er velegnet til dyrkning i drivhus i vinterhalvåret.
Den sikre succes med Bladsennep får man ved at så i perioden 20. juli til 1. september, men kun under den forudsætning, at planterne allerede ved såningen dækkes med fiberdug, så kålsommerfugle og agerugler ikke kan komme til at placere deres æg på de små planter. Hvis planterne ikke beskyttes mod kållarver, vil bladene blive helt eller delvis spist, og de vil ikke være særligt appetitlige at anvende. Desuden vokser de orientalske bladgrønsager godt under fiberdug.
Dyrkning i krukker
Til vinterdyrkning på terrassen eller i drivhuset kan man så eller plante i store krukker først i september. Det kan give en fin høst af småblade til salatskålen eller grønt pynt til madpakken.
Såning, udtynding og gødskning
Sareptasennep sås typisk som 2. afgrøde, og jorden skal være løsnet og velbearbejdet og gerne tilført lidt kompost. Normalt vil der være så mange næringsstoffer tilbage efter 1. afgrøde, at det ikke er nødvendigt at gødske til orientalske bladgrønsager.
Bladsennep sås normalt direkte på friland, men man kan så i containere til senere udplantning i eftersommeren.
Der findes mange forskellige typer og sorter af Bladsennep som nævnt ovenfor, og ikke alle dur til vores kølige klima, og det skal man være opmærksom på ved bestilling af frø fra udlandske frøfirmaer. Det er vigtigt at kende sortens højde og drøjde, hvis den skal dyrkes til store planter og ikke høstes i småbladsstadiet. Bladsennep er ikke så velegnet til skær og kom igen-metoden som andre orientalske bladgrønsager. Det er bedre at høste ved at plukke enkelte blade af planterne i rækken.
Hvis man dyrker flere forskellige slags orientalske bladgrønsager, kan man have 4 rækker på et 120 cm bredt bed. Placeringen af Bladsennep i bedet afhænger af sortens højde og de andre arter. Og selvfølgelig af, om planten skal høstes som store blade eller små blade til salatskålen.
Hvis sennepsplanternes skal høstes som unge planter er en planteafstand i rækken på 10–15 cm passende. Planteafstanden i rækken skal være ca. 30 cm, hvis en middelstor sort skal dyrkes til fuld udvikling. Ved store og brede sorter skal planteafstanden helt op på 45 cm til fuld udvikling.
