Antirrhinum majus (Maximum-gr.)
Høj. Unik løvemund med store, fyldige blomster i tætte aks, der troner på lange, kraftige stilke. Behagelige, varme nuancer af koral og abrikos. Perfekt til store buketter og dekorationer. Meget effektfuld i bede og større potter.
Forkultiveres indendørs i såjord. Lysspirende. Fugt jorden før såning og tryk blot frøene let ned på overfladen. Dæk med klar plastik eller lignende, forsynet med lufthuller. Sørg for god ventilation. Sås ved 20-25 grader; efter spiring: Placér lyst og køligt. Plantes ud efter afhærdning, når risikoen for frost er ovre. Kan knibes for en mere busket vækst. Klip afblomstrede blomster af løbende for længere blomstring.