“Velkendt krydderurt i middelhavskøkkenet. Halvbuske med forveddet stamme og aromatisk, mørkegrønt løv. Friske og tørrede blade bruges som krydderier til pizza-, tomat- og pastaretter, salater m.m. Rosalilla blomster i kvastagtige skærme. Dekorativ til blomsterbede. Tiltrækker bier og sommerfugle.
Oregano og merian
Oregano og merian tilhører læbeblomstfamilien og regnes for flerårige urter, selvom et par enkelte arter er etårige, og nogle flerårige ikke klarer en overvintring på friland herhjemme. Man regner med, at der findes 20 til 40 forskellige arter af origanum, der alle stammer fra egnene omkring Middelhavet og Østasien. Af disse arter er flere hybridformer udviklet.
Havemerian, Origanum majorana, betragtes ofte som en haveform af oregano, Origanum vulgare, også kaldet almindelig eller vild merian.
Origanum betyder »bjergets glæde«, og både oregano og merian er blevet kaldt for »bjergmynte«. Der findes flere arter, som vokser vildt ved Middelhavet, og i Danmark vokser vild merian på sandet jord. Blomstringen sker i løbet af sommeren, og de krydrede blomster tiltrækker et hav af insekter. Vild merian fra den danske natur har en mild smag. Dyrkede haveformer har kraftigere smag, mens planter, der vokser under varmere himmelstrøg, får kraftigere duft og smag.
Plantehistorie
I historien om oreganos oprindelse fortælles der om en konge, der havde store haver med velduftende blomster. Af disse blomster blev der fremstillet en kostbar parfume, som kongen forærede kærlighedsgudinden Afrodite. En dag, da den kostelige parfume skulle overrækkes Afrodite, snublede den yndling, der bar parfumen, og krukken blev knust. Kongen blev så vred, at han ville støde sit sværd i ynglingen, men Afrodite stillede sig i vejen, og da hun trådte til side, var yndlingen blevet forvandlet til en oregano. Afrodite tog planten med sig og kom aldrig tilbage.
Planten har siden været forbundet med glæde og kærlighed. I middelalderen brugte man de tørrede urter som røgelse for at få fanden til at blive væk. Man troede på, at hvis man duftede til oregano, ville man forblive sund og rask, tænke klart og have tilfredshed i hjertet. I Grækenland siger man, at når oregano gror godt på en grav, er det et tegn på, at den døde er lykkelig.
I dag bruges merianolie i parfumeindustrien, især i dufte til mænd.
Kokke skelner mellem merian og oregano
Havemerian, Origanum majorana, er mest brugt i madlavning, fordi den har en delikat sød og let krydret smag. Oregano, Origanum vulgare, er stærkere i smagen og bruges især i kraftige supper og gryderetter. Begge slags krydderurter er gode i pasta, tomatretter, pizza, suppe, kylling mm. Oregano kan pga. den kraftige smag tilsættes under kogningen, mens den mere delikate og søde havemerian helst tilsættes i sidste øjeblik før servering. Til forskel for andre krydderurter, hvor unge blade foretrækkes, så er det de uudsprungne blomster og de øverste blade, der høstes. Urterne bruges både friske og tørrede i maden, og en te brygget på bladene af oregano eller merian anbefales bl.a. mod hovedpine. Olien, der udvindes af disse krydderurter, indeholder thymol og carvacol, som også findes i timian. Krydderurterne skærper fordøjelsen.
Dyrkning
Forkultiveres indendørs i porøs, veldrænet jord i februar-marts. Brug priklejord blandet med 1/5 perlite eller finkornet grus. Fugt jorden og tryk kun let frøene ned på jordoverfladen. Gennemsigtigt overdækning forsynet med lufthuller, alternativt udluft regelmæssigt. Kan også sås udendørs i krukker eller på friland beregnet til drivning maj-september. Plantes ud på blivende sted følgende efterår eller forår.”
