(Rheum rhabarbarum) – Tidlig sort med let røde, sprøde stængler og en mild syre i smagen. Fremragende til drivning under en spand eller klokke, og høst af unge stængler så tidligt som muligt. Fuldstændig hårdfør til det nordiske klima. Bruges blandt andet til tærte, som frugtgrød med fløde, marmelade, suppe og saft. Bladene høstes, før planten går i blomst.
Sås direkte på friland, når jorden er blevet opvarmet. Vand før såning og hold jorden fugtigt i spireperioden. Så i grupper af 4-5 frø. Tynd ud til en afstand på ca. 15 cm. De voksne planter kræver en planteafstand på ca. 1 meter. Dyrkes i velgødet, lerblandet jord. Høst nænsomt de første to år, giver fuldt udbytte fra det tredje år.
Beskrivelse
Rabarber, Rheum spp., stammer fra arter, der vokser i Asien, bl.a. Mongoliet. Rabarber har været dyrket i Kina så langt tilbage som for 5000 år siden. Det er dog en ret ny grønsag – først i 1800–1900 tallet blev de typer fremavlet, som vi kender idag, og rabarber kom først til Danmark i 1835.
Brug i køkkenet
Rabarber var tidligere en meget vigtig afgrøde i køkkenhaven, da man netop i det tidlige forår manglede frisk grønt. Den er igen blevet populær i de senere år. Både i rabarbertærter og -lagkager og i kompot. Ikke kun den søde kompot af årets første fine stilke, men også sammen med f.eks. løg og balsamicoeddike.
Det er indholdet af og balancen mellem æble- og oxalsyre, der giver rabarberne deres karakteristiske smag. Oxalsyren, som også findes i spinat, er skadelig i større mængder. Det anbefales derfor at neutralisere oxalsyren med kalcium – med mindre det drejer sig om små mængder ad gangen og ikke så ofte. Der er forskel på indhold af oxalsyren i de forskellig rabarbersorter.
Jord og næring
Rabarber gror godt i de fleste haver, hvis blot jorden ikke er vandlidende. Vil man høste rabarber i større stil, skal de dyrkes aktivt, da man fjerner en meget stor grønmasse. Man bør dog aldrig fjerne mere end 1/4 af bladmassen ad gangen. Fjerner man midt på sommeren alle bladene for at få ny lækre rabarberstilke, skal der gødes godt, og man skal næste år frede planten lidt, så den kan komme til hægterne igen. Ved intensiv høst, skal planten gødes godt med kvælstof og kalium, gerne staldgødning eller næringsrig kompost, og gerne i form af jorddække. Det ideelle reaktionstal er 6,5–7.
I erhvervsmæssig dyrkning høster man på samme plante på samme sted i 10–12 år. I haver kan plantere give rabarber i endnu flere år, men planten »kravler« efterhånden op over jordoverfladen med sin rodstok, og så er det på tide at dele planten og plante den i ny frisk jord.
Etablering af rabarberplanter
Rabarber er en kraftig flerårig urt, som tilhører skedeknæfamilien. Den har sin næring opmagasineret i en kort rodstok, der er stærkt orangegul indvendig, og den har desuden tykke korte rødder. Da den giver godt udbytte i 10–15 år, evt. længere, er det vigtigt at plante på et bed, som er helt fri for flerårigt ukrudt. De kraftigvoksende sorter kræver ca. 1 kvadratmeter plads, mens vinrabarber kan plantes med ca. 75 cm afstand. Planten placeres så dybt, at knopperne placeres lidt under jordoverfladen. Plantning kan ske i efteråret eller i det tidlige forår.
Planterne kan sås fra frø, men det tager mindst 4 år, før de er så store, at der kan trækkes stilke, og der kan forekomme uens planter.
Når man køber rabarberplanter i planteskolen, kan man – måske – vælge mellem forskellige sorter, og man er sikker på at planterne er virusfri. Til gengæld er det dyrt at etablere et større rabarberbed – plantern koster typisk 60–70 kr. pr. plante. Og det tager tid at opformere planter ved deling. Så tag et kig på naboers og venners rabarbarbede, især hvis der er gode, sunde og velsmagende sorter – og ejeren er villig til at dele sine rabarber. Ofte trænger gamle rabarber til at blive delt og plantet om.
