Violet Heart

Det er en hjerteformet mørk cherrytomat med grønne skuldre, som vokser i lange klaser.

Violet heart er meget fast i kødet og smagen er virkelig fantastisk. Den er sød, krydret og bare bedre end andre cherrytomater.

Det er en anderledes og lækker lille tomat, som er røget direkte ind er min top tre.

Planten vokser indeterminant og skal bindes op.

Information

  • Vækstform Indeterminant
  • Væksttype Almindelig
  • Tomattype Cherry
  • Højde 180 cm
  • Vinterdyrkning Nej
  • Frøbank Ja

Kommentar

Dyrkning

Forkultiveres indendørs i potter i februar-april. Fyld potterne med 2/3 plantejord og læg 1/3 såjord ovenpå. Sås ved 22-25 grader, placeres efter spiring ved 18-20 grader og så lyst som muligt. Udplantes i drivhus eller på en varm plads på friland efter afhærdning og når risikoen for frost er ovre. Opbindes. Sideskuddene knibes.